2026-02-17 10:00

Den danske sang

Den danske sang er en enestående og levende kulturarv, der ikke findes magen til noget sted i verden! Alle lande og kulturer har deres egen folkesang og -dans, alle lande har deres egen kunstsang og -musik. Kun Danmark har dertil et musikalsk-kulturelt lag mellem folkesangen og kunstsangen: den danske sang, som er særpræget, unik og en styrkelse af bl.a. fællesskabsfølelsen.

Hør om den danske sang og dens historiske rødder, om de ejendommelige baggrunde for nogle af sangene, og om ”alternative” udgaver til de mest berømte fædrelandssange. Undervejs får alle lejlighed til at synge med på nogle af sangene.

Peter Filtenborg har været 43 år i DR, de fleste år i Musikafdelingen, på P1, P2 og DR2. Der præsenterede han i alle årene torsdagskoncerterne og var ellers studievært ved koncert- og operatransmissioner fra ind- og udland. Han havde også i en årrække programmet “Café Rossini”, som nogle måske kan huske.

Cafeteriet i Hørsholm Badminton Klub

Stadion Allé 7D, 2960 Rungsted Kyst

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.