Juleafslutning
Vi mødes i Hørsholm Kirke kl. 10.00. Kirken er smukt beliggende på en ø midt i søen i Hørsholm Slotshave og ligger der, hvor det nu nedrevne Hirschholm Slot tidligere var beliggende.
I kirken vil Klaus Thiesen fortælle historien om de bygninger, der har ligget på øen, inden kirken blev bygget, dernæst om de restaureringer, der er sket undervejs og endelig om den nys overståede istandsættelse af kirkens indre og de overvejelser, der har været i denne forbindelse.
Klaus Thiesen har været medlem af Hørsholm Menighedsråd igennem 20 år, hvor han har været næstformand og kirkeværge. I 2023 skrev han jubilæumsbogen om Hørsholm Kirke gennem 200 år, som bl.a. bygger på en gennemgang af kirkens arkiver og mange andre kilder, som har givet megen ny viden om kirkens historie.
Efter foredraget går vi over til Trommen, hvor vi skal nyde en dejlig julefrokost.

