2026-10-13 10:00

Kernekraft i Danmark

Debatten om kernekraft i Danmark har været præget af en folketingsbeslutning i 1985 om at udelukke kernekraft som energikilde. Desuden har folkestemningen været mod kernekraft, men er nu i takt med klimafrygten og behovet for mere grøn strøm ændret til at være for kernekraft.

Stigende temperaturer påvirker allerede livet på Jorden, og klimakrisen kalder på handling. Vindmøller og solceller spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, men er udfordret af ustabil energiproduktion og affaldsproblemer. Er kernekraft et muligt alternativ? Ike Houmann vil kort fortælle om kernefysik, de nye reaktorer og restbrændsel, forbrug af grøn energi, samt lidt om energimarkedets pris og forsyningssikkerhed.

Ike Houmann er civilingeniør og næstformand i REO – Foreningen Reel Energi Oplysning. Han arbejder for at udbrede viden om kernekraft og skabe debat om, hvilke muligheder teknologien kan give Danmark i en tid, hvor behovet for energi stiger.

 

Kulturhus Trommen

Bibliotekstorvet 1, 2970 Hørsholm

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.